Elevatorindustrien er hård i disse dage, og enhver rolle er udfordrende. Salgspersonale kæmper - der er meget få projekter, der afgiver ordrer i år, og uden ordrer mister de ikke kun deres provisioner, men de kan endda miste deres job. Fabriksarbejdere står også over for vanskeligheder; hyppig jobrotation til hvile betyder nedsat akkordløn. Installationsarbejdere har det også svært - uden arbejde kan de ikke bare sidde og vente på at spise, så mange ender med at tage sidejob som madlevering. Vedligeholdelsesteknikere udsættes også for pres: de skal håndtere flere opgaver pr. person og håndtere forskellige inspektioner. Men sammenlignet med sælgere, fabriksarbejdere, installatører og virksomhedsejere, er vedligeholdelsesarbejdere faktisk de heldigste.
Branchemiljøet kræver en fælles indsats fra os alle for at opretholde. Den sociale værdi af vedligeholdelsesarbejdere er ingen undtagelse. Det afhænger ikke kun af samfundets omsorg for vores vedligeholdelsesarbejdergruppe, men endnu vigtigere er det op til os vedligeholdelsesarbejdere at respektere og elske os selv. Da vi er elevatorvedligeholdelsesarbejdere, er det nødvendigt for os at elske vores fag. At udføre det samme arbejde gentagne gange er fantastisk. Elevatorvedligeholdelsesteknologien er ikke særlig kompleks, men for virkelig at gøre det godt, for at sikre, at elevatoren kan køre glat, indtil den er "mønten falder ikke", og at opnå en fejlrate på nul, det er også meget svært. Sådanne vedligeholdelsesarbejdere, der arbejder flittigt, vil efter Lao Yus mening helt sikkert blive respekteret af ejendomsadministrationen og elsket af ejerne. Selv hvis ejendomsadministrationen i samfundet skal ændre elevatorvedligeholdelsesenheden, vil de gøre alt for at fastholde sådanne vedligeholdelsesarbejdere.
Kære vedligeholdelsesarbejdere, klager mindre og gør vores arbejde godt. Vi vil helt sikkert have en lys fremtid!